Dappetur i varmen


Jeg har en forkærlighed for at dappe karper, og med det gode vejr i dag hvor jeg havde fri, måtte jeg lige se om ikke jeg kunne liste en karpe på land. Første sø jeg kommer ned til, spotter jeg en gammel kending af en spejlkarpe stående inde langs kanten, den ser ud til at sutte lidt på nogle blade, så tænker den er sulten. Jeg trækker mig tilbage, og får rigget min stang til, får lagt nettet frem, og fundet et stykke brød frem. Da jeg kommer ud til kanten, står den heldigvis stadig på samme sted, og jeg sænker brødet ned til fisken, den sutter lidt på brødet, og spytter det ud igen, men da brødet igen er i ro, kommer den langsomt frem, og suger uden tøven brødet ind. Jeg kvittere med et modhug, og en sur spejler sætter straks kurs ud mod det frie vand, den bruger ikke alle de omkring værende træer og buske til at søge ind i, og hele fighten foregår ude i åbent vand. Efter en lidt sløv fight, kan jeg endelig lade nettet glide under fisken, og først i nettet bliver den sur. På land kan jeg konstatere at den kun har taget 100g. På i løbet af de sidste 2 år, så vægten stopper på 8,2 kg. Men bare dejligt at se den igen 😊 Jeg vælger at pakke sammen og kører til en anden sø, her mister jeg en fisk i modhugget, og det er den eneste kontakt jeg har resten af dagen.

1 stk. Spejlkarpe Brød/dej 8,2 kg 8,2 kg
1 stk. TOTAL 8,2 kg

Vejr

Overskyet

Luft ℃

24℃

Vand ℃

17℃

Vind styrke

4 m/s

Vind retning

Syd

Sol op/nedgang

04:55 / 21:37

Lufttryk

1020

Sigtbarhed

10

Tidevand

Lavtide

Vandstand

-0,04 m

Ingen kommentarer