Årets aller sidste tur


Hold da op 😊 skulle ud og ha årets aller sidste fisketur, valget stod mellem Roskilde el. Poppelsøen, men med det vejr der var lovet, blev vi enige om at vælge poppelsøen, da vi kunne finde læ. Dagen startede fint, for efter 15 min. Kan jeg nette turens første fisk, en flot hvid stør på 8,4 kg. Så var turen ligesom i gang. Men det skulle vise sig, at det ikke blev en dag, hvor de stod i kø for at komme op af vandet, selvom jeg fik flere gode tilbud 😕 Men vejret var på mange måder med til at gøre det hele noget mere spændene, for vi startede med let regn som hurtigt gik over i let overskyet, derefter regn og så kom solen, og fik lov til at være fremme et par timer på en flot blå himmel. Men da klokken havde passeret 12-13 stykker begyndte det at trække op, og endte med at vi havde hagl med lyn og torden, og en voldsom vind, dette blev så afløst af opklaring og nærmest vindstille. De gange det regnede mest, valgte jeg at søge lidt læ, og flere af de gange, fik jeg gode hug, som jeg aldrig nåede ud til, før fisken var væk igen. Heldigvis var det ikke helt skidt det hele, for fik da også nogle fisk på land, faktisk blev jeg lige "tildelt" endnu en julegave, i form af en ny PR diamantstør på 13,6 kg. Og 3 andre beluga stør over 10 kg. Totalt set fik jeg 9 fisk på land, mistede 2 små diamanter, fordi jeg ikke ville bruge net, og forsøgte at få dem ind til håndlanding.

1 stk. Hvid stør Mede 8,4 kg 8,4 kg
4 stk. Beluga stør Mede 10,6 kg 42,4 kg
3 stk. Diamantstør Mede 3,5 kg 10,5 kg
1 stk. Diamantstør Mede 13,6 kg 13,6 kg
9 stk. TOTAL 74,9 kg

Vejr

Delvis regn i nærheden

Luft ℃

10℃

Vand ℃

6℃

Vind styrke

9 m/s

Vind retning

Vest

Sol op/nedgang

08:39 / 15:42

Lufttryk

1009

Sigtbarhed

10

Tidevand

Højtide

Vandstand

0,27 m

Ingen kommentarer