Jaroslawski


Så ankom vi til jaroslawski i Polen, uden søvn kørte vi hele natten, og ankom hernede 9.30 og fik anvist vores plads. Vi måtte fiske fra kl. 11 så skulle jo lige ha pakket en masse grej ud, og de første tackler lå nok i vandet omkring 11.15 Nu var det spændene om vi ville fange noget ? Det spørgsmål fik jeg svar på under 2 timer senere, da min ene stang pludselig kørte, og efter en fornuftig rolig fight, kunne christian nette turens første spejler som fik vægten op på 13,8 kg. 😊 Da vi fisker "buddy" var det nu Christians tur til fisk, og jeg har kun lige lagt stangen ud igen, da den anden stang kører, og nu er christian spændt for sin første polen fisk 😊 Det viser sig at være en sibirisk stør, med kun en bryst finne, som er ny pr. For christian på 9,9 kg. Dagen forløber med mange kontakter, men uden at kunne kroge dem, så da vi går i seng, er vi begge temmelig fustrede over manglende krogninger. Har kun lige lukket mine øjne, da jeg bliver nødt til at løbe ud til min stang som bare kører derud af, da jeg giver modhug er der endelig fast fisk 😊 Jeg står alene og da jeg første gang ser fisken, er det endnu en sibirisk, og på land kan vi se, at det er samme fisk som christian fangede 9 timer tidligere på 9,9 kg. Hvilket også er ny pr. For mig 😊 Lørdag morgen vi har agnet om, og kastet ud på ny, og så kan vi bare vente. Hele lørdagen går uden fisk, og det er først da vi har spist og er ved at vaske op, at en af bidmelderne endelig giver lyd. Det viser sig at være endnu en stør til christian, denne gang en diamant på 11,7 og et par timer senere er det min tur, til at lande en lille diamant på 7,5 😕 Ikke lige det vi er kørt 850 km. For at fiske efter ! DRØMME FISK Vi fisker buddy, hvilket vil sige at vi skiftes til fisk, uanset hvilke stænger der er fisk på. Da jeg fik sidste stør, er det nu Christians tur til fisk, og da en af mine bidmeldere fortæller der er fisk, er christian over stangen og giver modhug. Fisken opfører sig eksemplarisk, går tungt og stille og roligt, og længe er christian sikker på det bare er endnu en stør, hvor jeg er mere sikker på det endelig er en karpe, og da vi ser den første gang, er det den velkendte gyldne krop og form fra en karpe, og vi går derfor ud fra det er en spejlkarpe, da det er dem der er flest af, men et par minutter efter, ser vi ryggen og det er godt nok en flot skælkarpe der kommer imod os. Jeg står klar med nettet, og christian bakker langsomt og fører sikkert fisken imod mig og det ventende net. Da den ligger i nettet, og jeg udbryder "den er stor" spørger christian om det er en ny pr. Om den er over 14 kg. Den der er HELT sikkert en ny pr. Fuck den er stor, og først da jeg skal løfte den op, går det op for mig hvor tung den er, og den nok bryder +20 Den lande på 23,7 😊😊👍👍 Sindsyg fisk, en drømme fisk NU ER DET MIN TUR !! Men nej resten af natten er bidmelderne tavse, og søndag vælger jeg at agne op påny, og for 2-3 timer håbe det giver en fisk. Men intet sker, og slukøret begynder jeg at pakke sammen, da det kun er stænger, net og måtte, der er tilbage siger jeg til christian, at hvis jeg pakker måtte og net væk, er det næsten sikkert jeg får fisk. Vælger derfor at pakke net og måtte sammen, og tager derefter først den ene stang, derefter stang nr. 2 Mens jeg er ved at skille stang nr. 2 ad, sker det fuldstændigt sindsyge, kl. Er 11.02 og jeg mangler kun at tage den sidste stang ind, da bidmelderne skriger for fuld hals, og jeg står pludselig med fast fisk. Hele fighten filmer christian, og jeg er længe sikker på det er en karpe, da den på ingen måde opfører sig som en stør. Men desværre er det "bare" en diamant på 8-9 kg. Den blev afkroget i vandet og derfor aldrig vejet.

1 stk. Sibirisk stør Mede 9,9 kg 9,9 kg
1 stk. Spejlkarpe Mede 13,8 kg 13,8 kg
1 stk. Diamantstør Mede 7,5 kg 7,5 kg
1 stk. Ukendt/andet Mede 8,5 kg 8,5 kg
4 stk. TOTAL 39,7 kg

Vejr

Delvis regn i nærheden

Luft ℃

15℃

Vand ℃

15℃

Vind styrke

6 m/s

Vind retning

Syd-sydvest

Sol op/nedgang

06:28 / 19:45

Lufttryk

1005

Sigtbarhed

10

Tidevand

Lavtide

Vandstand

-0,03 m

Ingen kommentarer