Ny PR


Brejnholm skulle prøves igen. Selvom søbredden nogle steder er mudret som en Roskildefestival, så ville jeg gerne prøve lykken derude igen. Ligesom sidst så var der rigtig mange gæster derude, en masse tyskere som blev ved med at kaste på tværs af mig. Det gjorde det næsten umuligt at krogen længere ud end 5m. Jeg startede med noget forsigtigt bombarda, men pga de mange gæster var det umuligt og jeg gav op. Kunne se at andre have lidt held med blink så skiftede til en tft micro spoon og efter 15 mins fik jeg hug. Det var en fin lille fisk på 1kg, hvilket var samme størrelse som de andre også hev op. Gruppen ved siden af mig fik en del fisk men alle relativt små. Fiskeriet døde for os alle så jeg tænkte, at med noget tremerella kunne jeg måske pirre dem. Andre ved søen fiskede passivt eller bombarda. Nuvel frem med tremerellastangen og ud med snøren. Den havde ikke ligget der mere end 3 kast før jeg fiik hug. Men er man fumlefingeret som undertegnede så mister man fisk. Jeg havde ikke bundet knuden ordenligt, så den stakkels fisk stak af med krog og forfangsline. Pokkers!!!! I det mindste så kendte jeg dybden og viste at jeg kunne gøre dem interesseret. Ny snøre på og prøv igen. 2 kast og hug igen FEDT! Samme størrelse som den anden knap et kilo men fisk er fisk. Jeg bukker mig ned for at samle mit net op, linen blev slap og fisken hoppede af krogen. Jeps så føler man sig som en klovn. Da der var 45 mins tilbage og fiskeriet var helt dødt tænkte jeg at jeg skulle prøve med præsten. Jeg pakkede mine ting sammen. Satte præsten på min UL stangt og reflekterede lidt. Ingen fangede fisk og alle var i overfladen. Jeg smed præsten ud, lod den synke et par sekunder og hev ind. Allerede på 3 kast var der kontakt! Kanont og stadig 30 mins fiskeri tilbage! Kaster ud igen og straks er der fleks på klingen. Fighter den i et minuts tid og linen bliver slap!! Panisk haler jeg ind. Det der ikke måtte ske, var sket. Atter var knuden ikke lavet ordentligt og jeg havde mistet min sort/orange præst. Det er der hvor en voksen mand er på grådens rand. Så ny PR, mistede 3 fisk på en tur 😟 Havde stadig 20 mins tilbage så satte den sorte/lyserøde præst på og smed den i vandet. 1, 2, 3 gange og helt inde ved kanten slog noget tungt til den. Fik givet modhug og så snart den kom op til overfladen og kunne se nettet blev vi begge overrasket. De andre fisk den dag var alle ret små, men ikke den her. Den tog udløb så min stakkels UL stang var ved at give op og pludselig begynder en tysker at råbe halvvejs nede i den anden ende af søen. Han havde fanget min line. Jeg halede ind mens jeg gik ned til ham, vi fik hevet linerne fri af hinanden. Han var flink nok til at hjælpe mig med nettet og jeg landede en fisk på 4,1kg endnu en ny PR.

1 stk. Regnbueørred Mikroblink 1,0 kg 1,0 kg
1 stk. Regnbueørred Powerbait 1,0 kg 1,0 kg
1 stk. Regnbueørred Gennemløber 4,1 kg 4,1 kg
3 stk. TOTAL 6,1 kg

Vejr

Delvis regn i nærheden

Luft ℃

12℃

Vand ℃

9℃

Vind styrke

8 m/s

Vind retning

Vest-nordvest

Sol op/nedgang

07:08 / 16:38

Lufttryk

1014

Sigtbarhed

10

Tidevand

Højtide

Vandstand

0,23 m

Ingen kommentarer