På safari i Brædstrup


Søndag morgen og man kører kone på arbejde for så selv at tage til Brejnholm bagefter. Havde læst noget på nettet om at, i denne tid der skal man fiske med grå/brun powerbait formet som en igle. Det der er tid for dem og fiskene gnasker dem i sig. Det havde da også givet god gevinst i går i Lundum hvor jeg tog et par stykker på bunden. Så tænkte at strategien kunne bruges igen i dag. Kors hvor tog jeg fejl!!!!! Det blev en mareridts dag. Kom ud til søen og der var kun en 6-8 stykker derude. Jeg går ned i den fjerne ende hvor jeg tidligere har haft god held. Rigger og smider en line ud på bunden. Begynder så at rigge bombarda pinden til og når kun lige at kaste 5 gange før en polak, der før stod i den anden ende kommer ned og stille sig i en 90graders vinkel til mig og kaster en passiv line ud. Jubiiiiii bombarda kan nu maks kastes 5 meter ud. Jeg må kaste på den anden led og generelt så gåt alt galt. Jeg får hug på min præst, men fisken hopper af. Dette sker et par gange. Det ender med at jeg i et kaste tænker at den godt nok røg langt denne gang. Blot for at opdage knuden var gået op og at min ny indkøbte præst nu lå på bunden. Pokkers!!!! Prøver med jigs efter bombardaen, prøver med fidusen, prøver tremarella og powerbait. Intet sker der og imens i den anden ende af søen stør en gruppe polakker og trækker fisk op. Gode råd er dyre og min frustration når nye højde. Hvem fanden sagde det var afstressende at fiske ;-) Efter linekludder nummer 7, tabt gennemløber og en sø hvor næsten ingen fangede noget var jeg på grænsen til at give op og køre hjem, indtil jeg kom i tanke om noget Carsten Juhl (følg ham herinde) fortalte mig ude ved Refsgård. På de dage hvor ingenting virker, hverken bait, farver eller dybde, så brug noget blankt. Jeg kiggede min blink æske igennem. Intet der var rigtig blankt, men jeg havde dog et stripper blink med blanke striper på. Den kom på UL stangen og smidt i vandet. 3 kast og en fin regnbue sad på krogen. Men mens jeg fumler med at få den i nettet ryger krogen ud og jeg laver en ufrivillig nænsom genudsætning. På dette tidspunkt føler man sig som en 5 årig der har tabt sin is. Nærmest på grådens rand. Ud med blinket igen. Tænkte jeg skulle prøve lidt dybere og efter 5 kast rykker det voldsomt i stangen jeg giver et modhug der kunne flå gebisset ud på en spækhugger. Denne fisk måtte jeg bare ikke miste, nægtede at få en nultur! Fisken gør sig tung og går dybt frem og tilbage foran mig. På et tidspunkt kommer den op til overfladen og til min store overraskelse så ser jeg nogle striber en regnbue ikke burde have, det er en tiger, en tiger, ennnn tiger. Med et forvandles en voksen mand i starten af fyrrerne til en kåd og forfjamsket teenagepige der lige har set Justin Bieber gå på toilettet. Jeg skal love for at den gav kamp det tog mig 10 minutter at lande den og min stakkels UL stang var presset til bristepunktet, vi nåede dertil hvor jeg blev træt i armen af at holde den og måtte støtte stangen på benet. Men op kom den med min hidtil bedste kamp nogen sinde og pludslig kom solen frem, fuglene sang og der jeg gik hjem og så hvad dem i den anden ende havde fanget var det alligevel kun et par stykker på maks 1,4 kg. Utrolig hvad sådan en tigerørred kan gøre når det nu er første gang man fanger en. Knæk og bræk derude!

1 stk. Tigerørred Blink 3,0 kg 3,0 kg
1 stk. TOTAL 3,0 kg

Vejr

Overskyet

Luft ℃

8℃

Vand ℃

7℃

Vind styrke

3 m/s

Vind retning

Vest-sydvest

Sol op/nedgang

07:40 / 16:08

Lufttryk

997

Sigtbarhed

10

Tidevand

Højtide

Vandstand

0,27 m

Ingen kommentarer