fredag med præstevielse i Pinds Mølle

Præstevielse .... jow jow, noget skulle jeg jo kalde denne tur og hvorfor nu det. Sagen er den, at jeg på det sidste har fisket meget med Præsten gennemløber, for enden af min Shorty2 stang, uden at have fanget noget. Det er fredag, den 23. Marts 2028. Annie har fået det arrangeret sådan, at hun denne fredag, kan holde fri, når klokken bliver 11. Vi har aftalt, at jeg får styr på fiskegrejet, lavet kaffe og smurt en madpakke til os. Vi har snakket om, at vi vil en tur til Fyelmose. Da Annie Jespersen kommer hjem, siger hun, at planen skal ændres, for trafikken ud af Aarhus er slem og der er kø på motorvejen, så hun syntes, at vi skal køre til Pinds Mølle istedet. Så det gør vi. Da vi ankommer, kan vi se, at der er pænt besat, rundt om søerne. Ikke at det er et problem, men man kan godt fornemme, at foråret er ved at nærme sig. Vi kan se, at vi ikke er de eneste, som må køre ned til søerne. Der holder en bil i det fjerneste hjørne. Nå, vi får rigget til, begge gør vi vores Pulse stænger klar med Powerbait. Jeg vælger at fiske i “min” sø. Den første man kommer ned til på højre hånd, hvis man er 2-benet. Annie tager den lille sø, til venstre for mig. Den er stadig frosset til, men der er plads ved en af hullerne i isen. Da jeg har kastet ud, lader jeg flådet ligge og jeg fisker passivt. Mens mit Powerbait får lov til at passe sig selv, får jeg gjort min Shorty2 klar med Fire hjul og 0,20 mm EXO line. Jeg sætter en Præsten i sort/orange på. Jeg fisker videre med Powerbaiten i en halv times tid, inden jeg skifter stang og begynder at spinnefiske. De første par kast med de 4,5 gram for enden, lander ikke lige der, hvor jeg havde regnet med, at de skulle. Jeg vil gerne have dem til at lande langs med kanten af søen. De lander derimod 4-5 meter ude. Hver gang lader jeg dpinneren synke et par sekunder, inden jeg starter en langsom indspinning. Der sker ikke rigtig noget, så jeg får endelig styr på kastet med den livlige stang og spinneren rammer vandet en halv meter fra kanten. Igen lader jeg den synke, før indspinningen startes. Jeg når ikke at tage 2 omdrejninger på hjulet, før jeg kan mærke, at der er noget som slår til blinket. Jeg stopper med det samme, et sekund senere, starter jeg indspinningen igen, håber at hugget kommer. Desværre spinner jeg ind, uden at sker mere. Jeg prøver at ramme samme sted med de næste par kast. Det lykkedes også, men uden resultat. Jeg kaster et par meter længere op af bredden, i håb om at finde en fisk. Jeg lader igen gennemløberen synke, gør jeg starter. Denne gang når jeg ikke at tage en hel omgang med håndtaget, før jeg får et hårdt hug, jeg behøver ikke engang at give modhug, får den har kroget sig selv, da den vender. Den bløde stang giver en god fight med fisken. Den flexer fuldstændig i bund, men den har stadig masser af rygrad, så jeg er ikke nervøs. Fisken tager nogle gode udløb, uden at jeg får den st se. Jeg kan dog godt mærke, at det ikke er en helt lille fisk. Jeg får den presset ind på 4-5 meters afstand. Den kommer op til overfladen og jeg farlige set en bred ryg, inden den tager et godt udløb, på tværs af søen. Jeg spænder bremsen lidt mere og får kørt noget line på hjulet. Den rusker godt med hovedet, men den går lidt frem og tilbage, en stanglængde ude, dog uden at vi kan se den. Annie er kommet til og hun står klar med nettet. Hun siger til mig, at nu skal jeg altså tage mig sammen, så jeg kan få min første fangst med en Præsten for enden af linen. Ja ja, det prøver jeg da også på. Fisken får jeg presset op, men den er altså ikke indstillet på, at den skal ind i det net, som jeg presser den ind imod. Den vender, og så tager den ellers et udløb på omkring 15 meter. Det var lige det der skulle til, for det lader til, at det tog kræfterne fra den. Jeg kan rulle line ind, mens den slap, forsøger at gøre modstand. Den forsøger til det sidste, men den kan ikke komme væk og den glider lige så stille ind i nettet. YES, endelig lykkedes det, jeg fik indviet min Præsten. Da den havde fået nogle ordentlige gok af Annie, skal vi have fat i tangen, for at få den afkrogen. Den var aldrig kommet af krogen, så hårdt sad den. Det var en flot havørred, med flotte finner. Ikke så sær, at den gav så god en fight. Vægten viser 3,265 kilo. Jeg fisker videre en times tid mere. Jeg prøver lidt forskellige farver af Præsten. Men der sker ikke noget mere. Jeg havde lige bestemt mig for at stopper med gennemløberen, da jeg hører traktoren komme. Det betyder som regel, at der kommer friske fisk i søen. Jow, den er god nok, han kommer med karret og stopper ved hjørnet af søen. Han kommer med ketcheren, fyldt med fisk. Det er en god blanding. Jeg vil tro, at der er fisk fra 2 til 6-7 kilo. Det for optimismen til at stige. Jeg kaster og kaster. Jeg skifter med forskellige hastigheder, jeg prøver højt og dybt, men der sker ikke bare ikke noget. Annie er kommer over og hun fisker ikke langt fra mig. Hun har ikke mærket noget som helst, så hun er begyndt at hænge lidt med mulen. Jeg stopper med Præsten og vil til at fiske med Powerbait. Hun vil gerne overtage stangen med Præsten. Mens jeg får fjorten Pulsen klar, tager hun lige et kast. Dog uden resultat. Jeg har sat Orange Powerbait med osteduft på krogen og jeg er klar til at kaste, da hun siger, st hun vil gå en tur op til den store sø. Hun tager nettet og så går hun. Jeg tager et kast med Trawlerflådet på 10 gram og den lander et par meter fra modsatte ende. Faktisk lige overfor, hvor Annie er ved at gøre klar til at fiske. Jeg starter en langsom indspinning. Mit forfang er omkring 2,5 meter lang. Jeg har et splithagl på, som sidder ca. 75 cm over min str. 14 krog. Da jeg har fået rullet 10 meter line på hjulet, kan jeg mærke, at der er noget som viser interesse for min agn. Jeg stopper indspinningen. Flådet rejser sig op og jeg håber, at fisken vil tagen agnen. Der går vel 20 sekunder, så bevæger flådet sig lid til siden. Yes, den er der endnu. Jeg sætter mig lidt frem i kørestolen og begynder at gøre mig klar. Jeg begynder langsomt at dreje på håndtaget, da flådet forsvinder. Jeg rejser langsomt stangen og jeg kan nu mærke fisken. Jeg giver et lille modhug .... jow, den sidder der. Jeg ruller nu line ind, men er egentlig i tvivl, om jeg egentlig har den, for den følger bare med. Jeg kan slet ikke mærke den. Mit flåd er nu, ikke mere en 6-7 meter fra min stangspids, da overfladen pludselig bliver brudt og en stor fisk, kaster sig en meter op i luften, gør den lander på siden med et stort plast. Så kan det ellers nok være, at den vil mod den anden ende igen. Jeg fisker altid, med en rimelig løs bremse, så jeg får den spændt en del, så den kan få brugt nogle af dens kræfter. Under fighter, er fisken fri af vandet flere gange. Jeg bryder mig egentlig ikke om, at de springer, for jeg er lidt nervøs for, at min 0,165 mm Fluocarbon forfang vil briste. Det gør den heldigvis. Annie har hørt plaskeriet, så hun er kommet ned til mig igen, med nettet. Hun siger tørt “Jeg har på fornemmelsen, at du godt kan få brug for den her”, mens hun holder nettet frem. Fisken laver flere udløb og den virker til at være noget større end min første fangst, på trods af det jeg fik set, da den var luftakrobat. Den rusker dovent med hovedet, men den kæmper imod. Jeg får den fightet tæt på. Den ruller lidt i overfladen, før den vender og går nedad. Den trækker voldsomt og får trukket 5 meter ud. Bremsen er spændt så hårdt, som jeg tør.den stopper og jeg forsøger at vende den, men den står bare stille. Min stanger er også spændt godt for. Langsomt får jeg den presset indad. Pludseligt retter min stang sig op, mens jeg spoler ind og flådet kommer til syne i overfladen, som om, at den er væk. Jeg spoler slukøret en meter ind, da jeg kan mærke at den stadig er der. PYHH, den må bare have svømmet hurtigt imod mig. Den tager nu et par små udløb. Hver gang jeg får taget et par meter ind, så tager den en meter ud. Den bliver mere og mere træt og er ved at være grydeklar. Den kommer kommer mod netkanten, liggende på siden. Den glider ind over kanten. Da den mærker kanten, slår den et sidste slag med halen, for nærmeste at springe helt ind i nettet. Vi kan se den lille krog, som sidder i underlæben. Fighter skulle ikke have været ret meget længere, for krogen er rettet godt ud. Da den er blevet gokket og krogen er taget ud, får vi vægten i den. Den viser, at selv om, den er en 6-7 cm længere, end den første, vejede den kun 3,325 kilo .... sølle 70 gram mere. Den gav en utrolig god fight, på trods af, at den havde den grimmeste hale, som jeg har set i Pinds Mølle. Vi fortsatte vores fiskeri til vores tid er ved at udløbe. De seneste 20 minutter var egentlig ikke særlig rare. Den bil, som også var kørt ind ved søerne kom trillende rundt forbi os. Det er en tysk indreg. Volvo 4-hjulstrækker. Der sidder 3 personer i den. Stænger bliver holdt ud af vinduerne i begge sider. De holder ved søen bag os og ud vælter de 3 som absolut ikke er tyskere. De er lidt højrøstede på et sprog som lyder polsk. 2 af dem, går slingrende op i den anden ende, af den sø som jeg fisker i. De er plørefuld og det er et under at de ikke skvatter i vandet. Ikke særlig rart at være vidende til. Hvis de var skvattet i, ville vi have svært ved, at få hevet det op igen. Vores tid er nu udløbet og vi får pakket sammen. Annie er lidt trykket, for hun har ikke mærket noget som helst. Hun er inde i en periode, hvor det bare ikke går hendes vej. Jeg er faktisk ret sikker på, at vi er nødt til at prøve en gang mere, inden at det bliver mandag. Vel hjemkommet, klokken er halv otte, da vores gode ven Johnny Joensen ringer. Han vil da bare lige høre, om vi ikke skal ud at fiske i morgen (Idag). Jow da, vi er klar ... og spørger om han har nogen bestemt sted, hvor han vil hen? Han foreslår Medestedet. Den er bi med på, da vi sidste gang, havde et ok fiskeri deroppe. Der er bare lige det ved det, at han mangler ny Line på et hjul, så han spørger, om jeg har mere Quantum Salsa på min 3000 meters spole. Det har jeg da, så han kommer forbi klokken halv ni. På vej hjem fra Pinds Mølle, havde vi lige været forbi GLS pakkeshoppen, hvor jeg hentede min “nye” Fiskehjul. Et Quantum Ascalade spinnehjul, som jeg havde købt brugt af Emil Bisgaard Pedersen. Vi fik kørt line på hjulene, så vi var klar til Medestedet. Da jeg foreslog, at vi skulle mødes deroppe, den næste dag, kl. 7.30, fik jeg godt nok dræberblikket fra Annie. Men det blev nu, som jeg havde foreslået. Jeg vidste godt, at det ville blive svært at få Annie op kl. 5 næste morgen, da hun, hele ugen har været nødt til at stå op klokken 4, for at passe hendes arbejde. Da jeg ligger i sengen, tænker jeg på min fangst på Præsten. Den blev indviet med en god fisk, det kan man da godt kalde en præstevielse.